Kender du en frivillig ildsjæl indenfor det frivillige sociale område?

Kalundborg Kommune uddeler Frivilligprisen til ildsjæle, som en anerkendelse for en særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde. Prisen vil blive overrakt i forbindelse med Frivillig Fredag den 30. september 2016. Frivilligprisen til ildsjæle,

Prisen kan tildeles ildsjæle fra Kalundborg Kommune, der udfører frivilligt socialt arbejde, både enkeltpersoner eller foreninger/grupper af frivillige.

Prismodtageren skal have gjort sig bemærket ved en ekstraordinær indsats. En indsats enten som frivillig i aktiviteter eller i bestyrelsesarbejde mv. inden for det frivillige sociale arbejde.

Som eksempler kan nævnes, at personen/foreningen har:

– Styrket livskvaliteten og trivslen for en gruppe af mennesker i særlige vanskelige kår.
– Iværksat nyskabende aktiviteter med frivillige.
– Fremmet samarbejde i den frivillige sociale verden.
– Øget engagementet blandt frivillige.

Prisen udgør kr. 3.000,- og beløbet skal gå til aktiviteter/arrangementer i den pågældende forening/gruppe, hvor prismodtageren udfører frivilligt socialt arbejde.

Foreninger, frivillige grupper, enkeltpersoner, kommunalbestyrelsen og Netværket for frivilligt socialt arbejde kan indstille personer/foreninger. Indstillingen skal indeholde navn, adresse og telefonnummer på den/dem, der skal indstilles samt en begrundelse for indstilling. Indstillingen skal ligeledes indeholde navn, adresse og tlf. nr. på den der indstiller. Indstillinger skal sendes pr. mail til: frivillig@kalundborg.dk senest mandag den 5. september 2016. Ved spørgsmål kontakt Frivillighedskonsulent på ovenstående mail eller tlf. 5953 5317.

Prismodtageren vil blive udpeget af Indstillingsudvalget.

Se mere her.

Del på sociale medier