Kalundborg Kommune indsamler storskrald i ugerne 32, 33 og 34.

Du skal aktivt tilmelde dig, hvis du ønsker at få afhentet storskrald.

Oplys telefonnummer, samt hvilke ting og hvor meget der skal afhentes på din adresse.

Du kan tilmelde dig på Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk/borger/affald eller ved at ringe til Team Affald på telefon 5953 5251.

Hver husstand kan aflevere 10 enheder. 1 enhed er f.eks. en klar plastsæk med sorteret storskrald, en cykel eller en sofa. Hver sæk må højest veje 15 kg. og de ting der afleveres må højest have en længde på 2,5 meter. Større indbo som f.eks. møbler, tæpper og hårde hvidevarer skal ikke emballeres. Større indbo afhentes normalt uanset vægt.

Storskrald stilles frem inden kl. 06.00 mandag i afhentningsugen ud til fortov/skel ved nærmeste kørefaste vej.

Indsamling
Distrikt Høng og Gørlev. Der indsamles storskrald i uge 32.
Tilmeldingsfrist: Fredag den 29. juli kl. 12:00.

Distrikt Bjergsted, Hvidebæk og Sejerø. Der indsamles storskrald i uge 33.
Tilmeldingsfrist: Fredag den 5. august kl. 12:00.

Distrikt Kalundborg. Der indsamles storskrald i uge 34.
Tilmeldingsfrist: Fredag den 12. august kl. 12:00.

Del på sociale medier