De nye ejere genåbner Røsnæs Hotel i samarbejde med Zleep Hotels. I den forbindelse udvides hotellet og værelserne renoveres. Det sker formentligt den 1. september 2016.

Planen har hele tiden været at genåbne hotellet som et moderne hotel, alle har råd til. Zleep Hotels har haft succes med at forenkle driften, så priserne kan holdes på et lavt niveau.

røsnæs hotelHotelchef Hanne Dyremose fortæller: ”Jeg glæder mig meget til at slå dørene op den første september og byde nye og gamle kunder velkommen. Jeg er utrolig glad for, at jeg kan få lov at drage nytte af den ekspertise og de erfaringer, som Zleep Hotels har oparbejdet inden for hotelbranchen. Samarbejdet med Zleep muliggør, at hotellet kan tilbyde flotte værelser til rimelige priser – uden at gå på kompromis med den gode service og kvalitet. Mit ønske er, at hotellet og den tilhørende restaurant bliver et sted, hvor turister og forretningsrejsende kan føle sig hjemme, samt et sted, som lokale fra Kalundborg finder vej til”.

Over sommeren skal alle hotellets værelser renoveres for at sikre moderne og behagelige værelser. Ydermere udvides hotellet med 16 værelser, så i alt 63 er tilgængelige, når der åbnes igen.

Læs mere her.