I en del år har Ubby Bibliotek haft lukket i skolernes sommerferie. Men sidste år ændrede dette sig. Niels Brødsgaard, en lokal Ubby-borger, tilbød at holde åbent nogle timer. Det oplyser biblioteket i en pressemeddelelse.

Dette tilbud kunne biblioteket ikke sig nej til. Det viste sig at være en succes, idet udlånet var stabilt sommeren over. En del lånere har sidenhen tilkendegivet, at det er et ønske fremover.

Kalundborg BibliotekerDerfor vil Kalundborg Biblioteker gerne gentage denne succes!

Det betyder at der vil være to ugentlige åbningsdage i skolernes sommerferie: Tirsdage kl. 14-16 med bibliotekspersonale og Torsdage kl. 14-16 med behandling af frivillige.

I år vil Niels Brødsgaard også være at finde blandt bemandingen på Ubby Biblitoek. Men som noget nyt, har han fået følgeskab af en række andre borgere. Faktisk er der lavet et helt vagtskema, hvor der hver torsdag i sommerferien er sat to frivillige på af gangen.

De frivillige på Ubby bibliotek vil hjælpe og guide lånerne i de selvbetjeningsløsninger som biblioteket råder over. Det betyder at lånerne kan låne og aflevere materialer som de plejer, og ligeledes kan hente bestilte materialer.

De frivillige har selvfølgelig også telefonumre læggende til personalet i Kalundborg Bibliotek, således at der altid er hjælp at hente.

Det generelle samarbejde mellem Kalundborg Biblitoeker, Hvidebæk Lokalråd og frivillige:

Siden foråret 2015 har Kalundborg Biblioteker haft et formaliseret samarbejde med Hvidebæk Lokalråd. Målet med samarbejdet har været at få flere arrangementer og øget synlighed på Ubby Bibliotek og Forsamlingshus.
Det er i den grad lykkedes, og der har siden da været afholdt flere foredragsaftener med fællesspisning.
Kæledyrsdagen i efterårsferien var også et eksempel på frugten af samarbejdet med Hvidebæk Lokalråd og inddragelse af en række foreninger og frivillige. Over 500 gæstede Ubby bibliotek og forsamlingshus den dag.

Samarbejdet med Hvidebæk Lokalråd har også betydet, at der er opbygget et “højtlæsningskorps”, der tilbyder højtlæsning for børneinstitutioner på Ubby Bibliotek. Et tiltag der er så populært, at der næsten ikke er flere ledige tider at tilbyde børneinstitutionerne.

Efteråret 2016 byder på flere spændende tiltag i Ubby Bibliotek. De offentliggøres i august, hvor Kalundborg Biblioteker sender sit Arrangementskatalog på gaden.

Men der kan allerede nu fortælles, at der bliver åbent en række lørdage på Ubby Bibliotek, takket være indsats fra frivillige.

Er man i tvivl om åbningstiderne på Ubby Bibliotek, kan de også ses på www.kalundborgbib.dk.

Eller høj øje med det Grønne Flag med Blæksprutten. Det sættes frem ved indkørslen på Hovedgaden, hver gang der er åbent på Ubby Bibliotek.

Del på sociale medier