Hans Sørensen fotograferet med den daværende kulturminister Jytte Hilden ved den Internationale korfestival i 1992, hvor Hans Sørensen blandt andet lavede de syngende korpiger til udklip
Hans Sørensen fotograferet med den daværende kulturminister Jytte Hilden ved den Internationale korfestival i 1992, hvor Hans Sørensen blandt andet lavede de syngende korpiger til udklip

I anledning af at det er 20 år siden, at Hans Sørensen gik bort, har hans familie valgt at lave en facebookside for kunstneren kaldet ”Hans Sørensens Samling”, hvor hans mange venner og støtter kan gense eller se mere om hans værker.

Løbende bliver der på siden postet nye glimt fra hans produktive liv i kunstverdenen, og det vil hele tiden være muligt at se på siden, som en udstilling, over hvad Hans Sørensen præsterede.

Hans Sørensen levede i årene fra 1921 til 1996. Han er født og opvokset i Kalundborg, men har også boet perioder af sit liv i Odense og København, hvor han dygtiggjorde sig i kunstneriske fag. Rigtigt mange fra Kalundborg og Omegn kender Hans Sørensen fra hans tid som billedkunstlærer på Kalundborg Gymnasium eller for hans arbejde med at lave kulisser til Kalundborg Amatør Teaters forestillinger.

I dag kan Hans Sørensens kunst blandt andet ses på kommunens Rådhus. Her findes blandt andet en stor skulptur, som er bygget af svedne afbrændte stykker træ, fra en brand på Carmen. Skulpturen blev i 2012 doneret til Kalundborg Kommune. Også kommunens rådssal er udsmykket med Hans Sørensens kunst.

I byens Nordea filial ses også en del af de senest udførte billeder pryde væggene.

Hos Kalundborg Forsyning A/S er der i starten af maj måned, etableret en større ophængning med værker fra en længere årrække, der kan nydes af medarbejderne og de mange besøgende med ærinde i administrationsbygningen.

Alle er velkomne til at følge med i den retrospektive udstilling på Facebook.

( Fotomontage Kalundborg Vor Frue Kirke: Jørgen Brændgaard, Logo: Hans Sørensen ).
Fotomontage Kalundborg Vor Frue Kirke: Jørgen Brændgaard, Logo: Hans Sørensen.
Værk HS_30, Oliemaleri, Figurbillede (Vinterbillede), 114 x 195 cm
Værk HS_30, Oliemaleri, Figurbillede (Vinterbillede), 114 x 195 cm
Figuren af brændt tømmer fra Carmen som ses på rådhuset
Figuren af brændt tømmer fra Carmen som ses på rådhuset