350 inviterede gæster mødte torsdag aften op til Kvickly’s grill gourmetaften. “I løbet af en dag var så godt som alle billetter udsolgt, så der er uden tvivl en stor interesse for den slags arrangementer”, fortæller varehuschef Kirsti Thygesen.

Der blev budt velkommen med sækkepibemusik og præsentation af aftenens mange spændende smagsoplevelser. 40 stande stod klar med lokale leverandører og Kvickly’s egne leverandører fra blandt andet catering, delikatessen, bageriet og slagteren.

Smagsprøverne bestod af non stop grillgourmet kød, pestoer, frugt og grønt, salater, oste, kager, kaffe, vine, snapse, øl, cider og meget mere.

I år har Kvickly fået tre nye leverandører, velsmagende kød fra Friland kødkvæg, Guldbergsund Cider med forskellig smagsvarianter og Kunigunde der fremstiller kvalitetsflødeoste. En rig sanseoplevelse for dem der holder af gourmet mad. Se mere her

Rundt i forretningen kunne man møde Kvickly kaninen ”Kvik”, der var jazz til spisningen, og en vinder blev fundet til den smarte gasgrill. Gæsterne fik en gave med på hjemturen i en fin indkøbspose fra Coop, med friskbagt pizza fra bageren, 50 fine postkort fra 50’erne i æske, og et rabatkort på 20 % når du handler fredag eller lørdag. Tilbuddet gælder kun 20. og 21. maj.

DSC_0016DSC_0038DSC_0035

DSC_0017DSC_0021DSC_0061

DSC_0045DSC_0022DSC_0069

Del på sociale medier