Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2015-10-21 til 2015-10-27.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Anholdelse – Kalundborg
2015-10-22 – Kl. 1810 blev en 20-årig mand fra Kalundborg anholdt og sigtet for indbrud. Politiet fandt i en kælder forskellige ting, der formodes at være stjålet, bl.a. svejseværk, hækkeklipper, vin m.v.
Sagen efterforskes nu nærmere, og politiets jurister vil torsdag vurdere, om den 20-årige evt. skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Bortvisning af uønsket – Jernbanevej, Kalundborg
2015-10-26 – Kl. 0028 kørte politiet til en opgang, hvor en mand havde ligget og sovet de sidste par timer. Politiet fik kontakt med en 46-årig mand fra Kalundborg, der blev bortvist fra opgangen og bedt om at finde et andet og mere egnet sted at tilbringe natten.

Fremstilling i grundlovsforhør – sag fra Kalundborg
2015-10-21 – Tirsdag blev en 25-årig kvinde fra Kalundborg fremstillet i grundlovsforhør sigtet for røveri mod tre unge på Kordilgade. En anden kvinde var tidligere anholdt til sagen, men hun blev løsladt, da politiet fandt frem til, at hun ikke var gerningskvinden.
Den 25-årige blev fængslet til den 111115.

Færdselsuheld – Jyderupvej, Ruds-Vedby – Kalundborg
2015-10-26 – Kl. 1427 kørte politiet ud til et færdselsuheld mellem to personbiler. Fire personer skulle være kommet til skade. Det viste sig, at en 50-årig kvinde fra Føllenslev i sin personbil kørte ad Sønderødvej mod vest og ville fortsætte videre ad vejen mod vest i krydset ved Jyderupvej. Da hun krydsede Jyderupvej, blev hun på højre, bageste del af bilen ramt af en bil, der blev ført af en 50-årig mand fra Jyderup i sydlig retning ad Jyderupvej. Den 50-årige fra Jyderup samt i alt 3 passagerer fra de to biler blev alle bragt til skadestuerne i Holbæk og Slagelse til undersøgelse i anledning af uheldet. Ingen af dem var dog kommet alvorligt til skade som følge af uheldet. Den kvindelige bilist kan forvente at høre nærmere fra politiet, når alle parter i sagen er afhørt i anledning af uheldet.

Kørsel uden førerret og konfiskation – Snertinge, Kalundborg
2015-10-26 – l. 1550 standsede politiet en bil, der blev ført af en 37-årig mand fra Jyderup. Det er bestemt ikke første gang, at den 37-årige fører bil uden at have kørekort, og denne gang førte det til konfiskation af bilen.

Uro – Høng, Kalundborg
2015-10-26 – Kl. 0145 anholdt politiet tre 19-årige mænd fra Slagelse. De tre kom gående på Hovedgaden, hvor de knuste en rude på en personbil, hvilket fik en mand til at forsøge at tale de tre til ro. Det lykkedes ikke. De opførte sig voldeligt over for flere tilstedeværende. Det lykkedes vidner at tilbageholde de tre indtil politiet kom frem.
De sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. De tre blev sat i detentionen, hvorfra de blev løsladt i løbet af lørdagen.

Indbrud i perioden
Asnæsvej, Kalundborg
Bakkekammen, Snertinge,
Firkløvervej, Solrød Strand
Stejlhøj, Kalundborg