Et tilbud til dig der har eller har haft kræft og ønsker at få idéer og metoder til at leve et aktivt og selvstændigt liv med følger af kræftsygdommen, behandlingen og med din ændrede livssituation.Skærmbillede 2015-10-01 kl. 20.13.42

Kurset er et 8 ugers kursus med undervisning i 2 timer hver fredag kl. 10:00 – 12:00, samt fysisk aktivitet 1 time hver fredag kl. 12:30 – 13:30 og mandag kl. 12:30 – 13:30. Opstart er d. 23. oktober.

Som deltager på kurset vil du få mulighed for at møde andre, der også har eller har haft kræft.
Igennem kurset vil du få fokus på dine handlemuligheder ift. at håndtere fysiske, psykiske og sociale reaktioner på sygdommen.

 

Fysisk aktivitet:
I den fysiske træning tager der hensyn til den enkeltes formåen. Den vil som udgangspunkt bestå af en opvarmning efterfulgt af diverse aktiviteter, som f.eks. kredsløbs- og styrketræning samt afspænding af kroppen.

 

Hvem kan deltage?
Som deltager skal du være over 18 år, bo i Kalundborg Kommune og have lidt af en kræftsygdom. Deltagerne skal være selvhjulpne og selv sørge for transport til og fra kurset og den fysiske træning.

 

For yderligere oplysninger og tilmelding:
Kalundborg Kommunes Forebyggelses- & Genoptræningscenter
Tlf.: 59 57 58 80 – kl. 8.00-11.00 eller på mail til Genoptraeningscenter@kalundborg.dk

Tilmelding skal ske inden d. 16. oktober.

Del på sociale medier