Den store danske komponist Carl Nielsen har 150-års jubilæum, hvilket bliver markeret ved Svebølle Aktivitetscenter. Her skal der synges de kendte og skønne melodier fra Carl Nielsen såsom: Jens Vejmand og Jeg Ved en Lærkerede. Der er mange sange at vælge imellem denne aften, da Carl Nielsen har komponeret 35 af de sange, som man kan finde i den seneste udgave af Højskolesangbogen. Skærmbillede 2015-09-14 kl. 19.56.31

Fællessangen vil blive akkompagneret af komponist ved Hejninge Kirke og Kirke Stillinge Charlotte Nielsen. Hun vil også berette om Carl Nielsens liv og hans sangkompositioner.
Med sig har hun pigerne Astrid og Ellen, som vil synge for på sangene og supplere med solosang og duet.

 

Pris for deltagelse er 15 kr. + 5 kr. i billetgebyr pr. billet.
Billetter kan købes her.

 

Det sker den 17. september kl. 19:00 – 21:00 ved Svebølle Aktivitetscenter, Åvangen, Centervej 13, 4470 Svebølle.

 

Del på sociale medier