kalundborg vor frue kirke
Vor Frue Kirke

VisitVestsjælland 
Løvegade 7
4200 Slagelse
Tlf. 70 25 22 06

Turist på Vestsjælland
Vil du opleve Sjællands Vestkyst som turist, finder du på VisitVestsjælland.dk det bedste samlede overblik over seværdigheder, begivenheder, spisesteder og overnatningsteder. Ligesom VisitDenmark er den officielle turistorganisation for Danmark, er VisitVestsjælland den officielle turistorganisation for Vestsjælland. Kalundborg, Slagelse og Sorø indgår i det tværkommunale turismesamarbejde.

Hvor kan I bo, hvor kan I spise, hvad kan I opleve, og hvordan giver I børn eller børnebørn Danmarks bedste ferie? VisitVestjsælland.dk viser vejen. Her kan I hente inspiration, når I planlægger jeres ferie, eller når I er på farten. Alt hvad I som turister har brug for at booke på forhånd, for at få en ferie uden stress, vil I kunne booke via VisitVestsjælland.dk.

kalundborg museum
Kalundborg Museum

Oplevelser for hele familien
VisitVestsjælland dækker området fra Midtsjælland til havet og øerne vest for Sjælland. Et område der er rigt på gourmetrestauranter, gårdbutikker, gallerier, naturoplevelser, kulturelle oplevelser og charmerende købstader. Hvor den effektive turist kan overskue den enkelte købstad på et par dage, byder Vestsjælland som helhed på oplevelser nok til en tætpakket sommerferie, efterårsferie eller vinterferie.

Teamet bag VisitVestsjælland beskriver Sjællands Vestkyst som det uopdagede Danmark: “Det er her du finder de autentiske oplevelser som både egner sig til de kræsne nydere og børnefamilien. Børnene leger i skovene, lokale kunstnere udstiller i gallerier langs vejen og lokalt økologisk kød og friske grøntsager kan købes direkte i gårdbutikken.”

Købstaden Kalundborg
VisitVestsjælland.dk giver dig mulighed for virtuelt at udforske købstaden Kalundborg, så du er klar til at indtage byen. Her finder du både den gamle middelalderby “Højbyen” og det moderne Kalundborg med shopping og caféliv. Kalundborgs største pryd er den 5-tårnede Vor Frue Kirke, hvis lige ikke findes nogen steder i Nordeuropa. Den 800 år gamle kirke er et billede på det himmelske Jerusalem fra Johannes Åbenbaringen. De historisk interesserede skal også besøge Lindegården, som er bygget 1600-1750 og idag danner rammer om Kalundborg Museum. Samlingerne belyser den kulturhistoriske udvikling på Kalundborg-egnen fra oldtid til ca. 1900, dog med særlig fokus på middelalderen og korstogene.

Saltoftehus
Saltoftehus

Se hvad der sker
VisitVestsjælland giver overblik over begivenheder, der er målrettet turister på Vestsjælland; bl.a. regionens mange hyggelige markeder, festlige musikfestivaler og autentiske folkefester. En del af de større begivenheder på Vestsjælland er gentagne succeser, mens andre er enkeltstående events. Så tjek kalenderen og se hvad der sker i jeres ferie på Vestsjælland.

Vil du have overblikket ind i din mailboks, kan du tilmelde dig VisitVestsjællands nyhedsbrev, der udkommer ca. 10 gange i løbet af året.

Konferencer på Vestsjælland
VisitVestsjælland.dk er også erhvervsdrivendes adgang til de bedste mødesteder. Her finder du bl.a. Saltoftehus, et moderne 4-stjernet konferencecenter med autentisk atmosfære og smuk natur. Her afholdes nationale såvel som internationale konferencer/seminarer og møder indhyldet i natur, hvor gæsterne kan møde fasaner, harer, glenter og andre af markens og skovens dyr. Kalundborg kan også tilbyde et klassisk vandrerhjem – Danhostel Kalundborg – der ligeledes fungerer som kursuscenter. Huset ligger midt i Munkesøparken, et rekreativt grønt område tæt på idrætshaller, den gamle højby, Kalundborg centrum og fjorden.