rb bilRagnhild & Benny’s Hjemmeservice ApS 
Hovvej 39
4490 Jerslev
Tlf. 59 59 55 90
ragnhild@firma.tele.dk

Mange års erfaring “med kost og spand”
Ragnhild & Benny’s Hjemmeservice fejrede i 2014 firmaets 15 års jubilæum, og ejerne Benny Jensen og Ragnhild Nielsen, der også danner par i privaten, fortsætter ufortrødent med at varetage rengøring for deres mange kunder rundt om på Vestsjælland. Ejerne har i alle årene været meget bevidste om, at firmaets fortsatte succes helt afhænger af tilfredse kunder, som har tillid til deres rengøringspartner. Det er en æressag for medarbejderne, hver eneste dag at kunne leve op til denne tillid.

rbFirmaet blev startet af Ragnhild i 1999, efter at hun i mange år havde arbejdet som køkkenassistent på Esbern Hus – det psykiatriske plejehjem i Kalundborg – og senere i nogle år som rengøringsansat i en lokal børnehave. Ragnhild fik i disse år jævnligt forespørgsler fra folk, der alle gik på, om ikke hun kunne tænke sig at gøre rent hjemme hos dem. Kort tid efter firmaets etablering blev de første to medarbejdere ansat. I 2001 trådte Benny, der i mange år havde arbejdet som elektriker, ind i firmaet, som så skiftede navn til det nuværende Ragnhild & Benny’s Hjemmeservice.

Rengøring i virksomheder og private hjem
Kunderne hos Ragnhild & Benny’s Hjemmeservice falder hovedsagligt i to kategorier: De private kunder og erhvervskunderne.

Hjemmeservicefirmaet tilbyder forskellige ydelser rettet særligt mod erhvervskunderne. De gør rent på kundens kontor, på lageret samt tilbyder den såkaldte ejendomsservice, der typisk kan dække over pleje af de grønne arealer, vinduespudsning samt rene håndklæder på toilettet. Hver kunde er unik, og får helt sin egen aftale, der er afstemt kundens behov.

rb renDen menneskelige faktor
Medarbejderne gør rent hos erhvervskunderne i de tidlige morgentimer og sent om eftermiddagen, mens de private kunder optager de almindelige dagtimer. Firmaet har efterhånden en del private kunder, der bruger hjemmeservicen som et supplement til den offentlige hjemmehjælp. En hjemmehjælp der i disse år mange steder er blevet indskrænket og lagt i rigide rammer. Hos Ragnhild og Benny er reglerne noget mere fleksible, og det er kunden, der bestemmer om der skal vaskes gulv, slås græsplæne eller ordnes husdyr.

Rengøring er en tillidssag, som man i følge Ragnhild og Benny ikke kan overlade til en robotstøvsuger. Hvis der skal være ordentligt rent i alle kroge, skal man overdrage rengøringen til et troværdigt rengøringsfirma, der som Ragnhild & Benny’s Hjemmeservice overholder de aftalte betingelser og leveringstider.

Hos Ragnhild og Benny får kunderne den forventede kvalitetsrengøring, den leveres af dansktalende medarbejdere, der gerne tager sig tid til en lille hyggesnak med kunden, og til priser der er særdeles konkurrencedygtige.

Ring på tlf. 59 59 55 90 og få et uforpligtende tilbud.