Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Nina, Kære Nina

januar 15 - januar 17

Begivenhed Navigation

Endnu engang er Odsherred Teater klar med en teaterturne, hvor de spiller den roste forestilling “Nina, Kære Nina.” Gå ikke glip af denne rørende forstilling, som i løbet af januar kan opleves på en række spillesteder i Kalundborg Kommune.

Forestillingen ”Nina, kære Nina” er en stribe rørende, smukke, sørgelige og sjove fortællinger fra virkeligheden, krydret med sange om den forbandede, foruroligende, flyvske og helt uundværlige kærlighed.

“Nina kære Nina” Foto: Mie Neel

Odsherred Teater fortolker, efter personlige interviews, en række borgeres kærlighedshistorier, og det er blevet til en perlerække af humoristiske og bevægende beretninger og smukke sange om den helt uundværlige kærlighed. I en tid hvor mure bygges og afstanden mellem mennesker til tider føles større og større, kan det føles livgivende at zoome ind på det, der stadig samler os mennesker.

Det vi har til fælles, den stærkeste lim os imellem: kærligheden i alle dens mange facetter. Det kan være den stormende førstegangs forelskelse, eller oplevelsen ved at skrive sammen med et menneske man endnu aldrig har mødt i virkeligheden – eller den rislende glæde man endnu af og til mærker, når man kigger på den person man har levet sammen med i mange år.

Det kan være kærligheden til den elskede, man har mistet, som nu bor i den røde urne i vindueskarmen, som man taler med hver dag og bare ikke kan få sig til at sætte i jorden, kærligheden til et barn, et barnebarn eller sine forældre – eller bare kærligheden til selve det at vågne hver morgen og være i live.

“Nina, Kære Nina” præstenteres i samarbejde med projekt ‘Liv i Forsamlingshusene’, hvis mål blandt andet er at bringe professionelle og andre kvalitative kulturtilbud ud i kommunens mindre samfund.

Man kan se forestillingen følgende datoer og steder:

Mandag d. 15. jan. kl. 19.30: Den Gamle Biograf i Gørlev, Østerled 25, 4281 Gørlev

Tirsdag d. 16. jan. kl. 19.30: Buerup Forsamlingshus, Buerupvej 24, Jyderup

Onsdag d. 17. jan. kl. 19.30 (Fællesspisning kl. 18.00): Røsnæs Forsamlingshus, Søbakken 7, Kalundborg

Tirsdag d. 23. jan. kl. 19.30 (Fællesspisning kl. 18.00): Løve Forsamlingshus, Stationsvej 4, Høng

Onsdag d. 24. jan. kl. 18.00: Jorløse Forsamlingshus, Jorløse Byvej 33, Svebølle

Torsdag d. 25. jan. kl. 19.30 (Fællesspisning kl. 18.00), Reerslev Forsamlings-og Kulturhus, Reerslevvej 22, Ruds Vedby

Fredag d. 26. jan. kl. 19.30, Svebølle Aktivitetscenter, Centervej 13, Svebølle.

Læs mere og få informationer om billetkøb på www.kalundborglif.dk

“Nina kære Nina” Foto: Mie Neel

Detaljer

Start:
januar 15
Slut:
januar 17