Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Med fanden i hælene

marts 1 18:00

Den kendte musiker, kapelmester og radiovært Søren Dahl vil levere åbenhjertelige anekdoter fra tiden med Cafe Hack og sit liv i showbiz, Men først tager han tilhørende med en tur tilbage i tiden – tilbage til barndomshjemmet i Thy, hvor han voksede op som yngste barn i en søskendeflok på seks og tidligt fandt sin klang i livet ved familiens gamle klaver. En barndom fuld af musik, men også af følelsen af at skille sig ud.

Det er også en historie om mindreværd og om brydningsfulde teenageår, hvor især morens hang til indremissionske forbud kolliderede med unge Sørens spirende interesse for svaj i bukserne, Jimi Hendrix og piger uden BH. Søren Dahl beretter også om kvinderne i sit liv, om den svære kærlighed og om at blive far sent i livet. Og ikke mindst om afsavn og livet på landevejene, når han turnerer landet rundt med sine shows, men også om en utrættelig og ægte nysgerrighed på andre mennesker, som gang på gang brænder igennem i hans møde med publikum. ‘Med fanden i hælene’ er også titlen på Søren Dahls erindringsbog fra 2016.

Det hele sker torsdag d. 1. marts i Ubby Forsamlingshus, hvor Hvidebæk Lokalråd åbner dørene til fællesspisning kl. 18.00. Menuen er er leveret af Kim Kok. Klokken 19.00 indtræder Søren Dahl scenen. Billetter til arrangementet købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside www.kalundborgbib.dk, og koster 170 kr. for fællesspisning inkl. foredrag. Ønskes kun foredrag er prisen 110,- kr. Som vanligt er der rabat til medlemmer af Hvidebæk Lokalråd og Biblioteksklubben.

Søren Dahl leverer et varmt og livsbekræftende foredrag med en blanding af anekdoter alvor og sjov. Søren Dahl er meget musikalsk, og han vil også spille et par numre under sin optræden i Ubby Forsamlingshus.

Vel mødt til en underholdende og livsbekræftende aften i Ubby.

Detaljer

Dato:
marts 1
Tidspunkt:
18:00

Sted

Ubby Kultur- og Forsamlingshus
Hovedgaden 19
Ubby, 4490 Danmark
+ Google Map