Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

For dit eget bedste

februar 2 - juni 3

Kalundborg Museum åbner fredag den 2. februar kl. 14.00 en særudstilling om alternative behandlingsformer.

I kampen for at blive helbredt for fysiske, psykiske og indbildte lidelser udsatte fortidens mennesker sig for alverdens behandlingsmetoder.

Foto: Kalundborg Museum

Udstillingen fortæller om kloge mænd og koner kontra den videnskabelige sygdomsbekæmpelse og om brugen af mediciner og forunderlige behandlingsformer over for alle skavanker fra gigt og tandpine til kvindeligt hysteri.

Museum Vestsjællands samling indeholder en stor mængde genstande, der kan bruges til at illustrere emnet. Her er blandt meget andet ældre apotekerinventar (kolber, krukker, mortere, reklamer, æsker, skabe, diske, etc.), husapoteker, forskelligt lægeudstyr, Voltakors, gigtkæder, opskrifter på gigtsalver, åreladningsudstyr, kopsætningsudstyr, massageapparater, amuletter, balsam, tarok- og spåkort.

Udstillingen er støttet af Kalundborg Svane Apotek, Ringsted Apotek og Slagelse Svane Apotek, og den åbnes af museumsdirektør Eskil Vagn Olsen, Museum Vestsjælland. I samme forbindelse byder Kalundborg Museum på et glas velgørende og styrkende vin.

Alle er velkomne. For dit eget bedste kan ses indtil den 3. juni 2018.

Detaljer

Start:
februar 2
Slut:
juni 3

Sted

Kalundborg Museum
Adelgade 23
Kalundborg, 4400
+ Google Map
Telefon:
59 51 21 41
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk/Forside-3.aspx