Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet Apr 30, 2018 til Maj 09, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Færdselsuheld – bilist flygtet, men fundet – Østerled, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 2236 fik politiet en anmeldelse fra en bilejer om, at bilen var blevet påkørt af en bilist, som efterfølgende var kørt fra stedet uden at give sig til kende som skadevolder. Politiet kørte til Østerled, at en parkeret bil langs fortovskanten var blevet påkørt. Den skadevoldende bilist havde fået sådanne materielle skader, at væske dryppede fra bilen i et spor væk fra stedet. Politiet fulgte sporet til en anden adresse i Gørlev, hvor en personbil med skader svarende til skaderne på den påkørte bil på Østerled. På adressen traf politiet en 31-årig mand uden fast bopæl i Kalundborg Kommune Han blev anholdt som mistænkt for både at have været fører og for at have kørt spirituskørsel, da han var påvirket af spiritus. Efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagen løslod politiet den 31-årige, der dog vil høre nærmere fra politiet, n r blodp røven er blevet analyseret, og sagen skal afgøres.

Spirituskørsel / kørsel uden førerret mv. – Møllevangen, Gørlev – Kalundborg

Kl. 0021 anholdt og sigtede politiet en 22-årig kvinde fra Kalundborg for spirituskørsel i en personbil, som var forsynet med afmeldte nummerplader. Den 22-årige havde endvidere ikke erhvervet sig førerret og måtte derfor ikke køre bil. Hun blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til undersøgelse for alkohol og bevidsthedspåvirkende medicin, som hun også havde indtaget inden kørslen.

Hærværk – Agertoften, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 2323 fik politiet en anmeldelse fra en 31-årig mandlig bilejer, som havde fået ødelagt bagruderne i en varebil, ligesom en navngiven mistænkt også havde kastet en sten gennem ruden og kastet noget værktøj ind i en dør med skade til følge. Hærværket blev ifølge den forurettede formentlig forøvet som følge af en økonomisk strid. Den mistænkte var ifølge anmelderen stukket af fra stedet i en bil, som politiet ikke umiddelbart fandt. Efter en undersøgelse på gerningsstedet opsøgte politiet den navngivne, mistænkte, som blev truffet på et tilholdssted i nærheden. Der var tale om en 29-årig mand fra Korsør, som blev sigtet for hærværk, men ønskede ikke forklare nærmere om sagen, herunder motivet, til politiet. Når erstatningskravene er opgjort, kan han forvente at høre nærmere fra politiet.

Brand i bil – Høng, Kalundborg

Kl. 0617 brændte en personbil på Borreparken. Det viste sig, at bilen var stjålet i forvejen fra en adresse i Høng. Politiet efterforsker nu sagen, og vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i forbindelse med branden.

Spirituskørsel – Kalundborg

Kl. 1258 anholdt politiet en 52-årig mand fra Rødekro, der blev standset i sin lastbil på Juelsmindevej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Ung, ukendt pige på skinnerne – Tingvejen, Kalundborg

Kl. 1113 fik politiet en henvendelse om, at et tog næsten havde ramt en ung kvinde, der havde stået midt på jernbaneskinnerne, men som havde flyttet sig i sidste øjeblik. Et tog var kørende med ca. 120 km/t og måtte både bruge hornet og aktivere en katastrofeopbremsning på grund af kvinden, der altså flyttede sig og ikke blev ramt. Politiet ledte i området mellem Tingvejen og Aldersrovej, men fandt ikke den 16-17-årige unge kvinde, som formodes at ville have gjort skade på sig selv.

 

Spirituskørsel / kørsel i frakendelsestiden – Jernbanevej, Svebølle – Kalundborg

Kl. 2330 anholdt og sigtede politiet en 25-årig mand fra Svebølle for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden i en varebil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagerne.

Brandundersøgelse – Søvang, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 1711 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i et fyrrum. Det viste sig, at branden var opstået ved et biofyr, der som brænde anvendte korn. Af p.t. ukendte årsager var der blevet så varmt, at der var opstået en mindre ildebrand i loftsadskillelsen i fyrrummet. Branden, som politiet skal undersøge nærmere, blev hurtigt slukket, og ingen kom til skade.

Spirituskørsel – bil beslaglagt – Esbern Snaresvej, Kalundborg

Kl. 0042 fik politiet en anmeldelse om, at en muligt spirituspåvirket bilist var kørt fra en tankstation. Politiet fik på Esbern Snaresvej kontakt til bilisten, som viste sig at være en 26-årig mand fra Kalundborg. Han var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt kortvarigt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Da alkometertesten inden anholdelse havde vist indikationer på, at alkoholkoncentrationen i den 26-åriges blod vil vise en værdi på over 2,0 promille, beslaglagde politiet den 26-åriges bil ifølge færdselslovens regler ved høje promiller med henblik på senere konfiskation. Politiet forventer også, at den 26-årige vil blive frakendt førerretten, når sagen skal afgøres, hvorfor politiet også inddrog mandens førerret, så han ikke længere må køre bil. Disse to dispositioner fra politiets side var den 26-årige dog ikke tilfreds med, så beslaglæggelsen af bilen og inddragelsen af førerretten skal forelægges en dommer til afgørelse.

Spirituskørsel / kørsel i frakendelsestiden – Hovedgaden, Ubby, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 1827 anholdt og sigtede politiet en 33-årig mand fra Jerslev Sj. for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden i en personbil. Politiet kontrollerede bilisten, da politiet undrede sig over, at bilisten, der var på vej ud fra en privat indkørsel og ud på vejen, pludselig bakkede ind i indkørslen igen, da politiet kom forbi. Den 33-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og blev løsladt efter afhøring til sagerne. Han hører nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.

Uønskede henvendelser – Nørre Alle, Kalundborg

Kl. 1857 henvendte en kvindelig beboer i en beboelsesejendom sig til politiet, fordi hun flere gange i løbet af søndagen via dørtelefonen var blevet kontaktet af en mand, der havde stillet hende spørgsmål af seksuel karakter. Desuden mistænkte den kvindelige beoer også manden for at have lagt noget kødfars i hendes postkasse. Den mistænkte blev i forbindelse med anmeldelsen identificeret som en 51-årig mand fra Kalundborg, som politiet kender fra mange andre tilsvarende sager om uønskede og generende henvendelser til tilfældige uden relation til ham. Politiet har gennem lang tid arbejdet med at få klarlagt, om der er grundlag for straffesager og/eller måske behov for en social indsats i samarbejde med Kalundborg Kommune

 

 

 

Indbrud i perioden
Strandengen, Havnsø Strand, Føllenslev Højstedvej, Føllenslev Hovedgaden, Høng Centervej, Høng Mosevangen, Kalundborg (3 steder) Slagelse Landevej, Kalundborg Højdedraget, Kalundborg (2 steder) Munkebakken, Kalundborg Kløvervej, Karlslunde Ellevej, Snertinge Hornsherredvej, Sæby, Kirke-Hyllinge Pileager, Ugerløse

%d bloggers like this: