Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 18. april til 1. maj 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Narkobilist uden førerret – Højstedvej, Eskebjerg – Kalundborg

Kl. 1120 anholdt og sigtede politiet en 40-årig mand fra Slagelse for kørsel uden førerret og kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer samt afhøring til sagerne.

Vold i trafikken – Kalundborgvej, Føllenslev – Kalundborg

Kl. 0828 anmeldte en 60-årig kvinde fra Jyderup, at hun kl. ca. 0750 på Kalundborgvej ved en friskole havde været udsat for et voldeligt overfald af en anden trafikant. Den 60-årige skulle ifølge sin forklaring i sin bil svinge ind på skolens område i den tætte morgentrafik i forbindelse med aflevering af børn ved skolen. En anden trafikant bag den 60-åriges bil overhalede pludselig ud over dobbelt optrukne spærrelinjer, hvilket gjorde den 60-årige så forskrækket, at hun dyttede. Dette fik den overhalende bilist til at standse og henvende sig til den 60-årige, der derfor rullede sideruden ned. Uden varsel fik hun et knytnæveslag mod halsen/skulderen, hvorefter den mandlige bilist verbalt overfusede og truede hende. Han kørte herefter fra stedet i sin bil, som blev beskrevet som en sort personbil af mærket Tesla. Føreren blev beskrevet som: mand, 45-48 år, dansk-talende, almindelig af bygning, kort brunligt hår, bar briller og iført en sort jakke. Den 60-årige blev vejledt om at søge læge for at få dokumenteret slaget mod sig. Politiet forsøger nu at få identificeret både bilen og dens fører ud fra oplysningerne i sagen fra offeret og eventuelt øvrige vidner.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket episoden i morgentrafikken i Føllenslev, eller som kan give oplysninger om bilen og/eller dens fører. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Spirituskørsel / kørsel uden førerret mv. – Møllevangen, Gørlev – Kalundborg

Kl. 0021 anholdt og sigtede politiet en 22-årig kvinde fra Kalundborg for spirituskørsel i en personbil, som var forsynet med afmeldte nummerplader. Den 22-årige havde endvidere ikke erhvervet sig førerret og måtte derfor ikke køre bil. Hun blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til undersøgelse for alkohol og bevidsthedspåvirkende medicin, som hun også havde indtaget inden kørslen.

Hærværk – Agertoften, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 2323 fik politiet en anmeldelse fra en 31-årig mandlig bilejer, som havde fået ødelagt bagruderne i en varebil, ligesom en navngiven mistænkt også havde kastet en sten gennem ruden og kastet noget værktøj ind i en dør med skade til følge. Hærværket blev ifølge den forurettede formentlig forøvet som følge af en økonomisk strid. Den mistænkte var ifølge anmelderen stukket af fra stedet i en bil, som politiet ikke umiddelbart fandt. Efter en undersøgelse på gerningsstedet opsøgte politiet den navngivne, mistænkte, som blev truffet på et tilholdssted i nærheden. Der var tale om en 29-årig mand fra Korsør, som blev sigtet for hærværk, men ønskede ikke forklare nærmere om sagen, herunder motivet, til politiet. Når erstatningskravene er opgjort, kan han forvente at høre nærmere fra politiet.

Spirituskørsel / kørsel i frakendelsestiden – Helsingevej, Kr. Helsinge, Gørlev – Kalundborg

Kl. 0205 anholdt og sigtede politiet en 27-årig mand fra Store-Fuglede for kørsel i frakendelsestiden og for spirituskørsel i en varebil ad Helsingevej i nordlig retning. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og afhøring til sagerne.

Biltyv påvirket af narkotika under kørsel – Algade, Gørlev – Kalundborg

Kl. 1900 kontrollerede en patrulje en bilist, der kørte rundt på p-plads ved sukkerfabrikken i Gørlev. Bilen blev ført af en 19-årig mand fra Slagelse, som var påvirket af narkotika under kørslen i bilen. Han blev efter en narkometertest, der indikerede påvirkning af kokain, anholdt og sigtet for narkokørsel i personbilen, som faktisk viste sig at være meldt stjålet fra Hørve dagen før. Den 19-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og blev afhørt til sagerne, hvorefter han blev løsladt.

Brandundersøgelse – Søvang, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 1711 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i et fyrrum. Det viste sig, at branden var opstået ved et biofyr, der som brænde anvendte korn. Af p.t. ukendte årsager var der blevet så varmt, at der var opstået en mindre ildebrand i loftsadskillelsen i fyrrummet. Branden, som politiet skal undersøge nærmere, blev hurtigt slukket, og ingen kom til skade.

Spirituskørsel – bil beslaglagt – Esbern Snaresvej, Kalundborg

Kl. 0042 fik politiet en anmeldelse om, at en muligt spirituspåvirket bilist var kørt fra en tankstation. Politiet fik på Esbern Snaresvej kontakt til bilisten, som viste sig at være en 26-årig mand fra Kalundborg. Han var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt kortvarigt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Da alkometertesten inden anholdelse havde vist indikationer på, at alkoholkoncentrationen iden 26-åriges blod vil vise en værdi på over 2,0 promille, beslaglagde politiet den 26-åriges bil ifølge færdselslovens regler ved høje promiller med henblik på senere konfiskation. Politiet forventer også, at den 26-årige vil blive frakendt førerretten, når sagen skal afgøres, hvorfor politiet også inddrog mandens førerret, så han ikke længere må køre bil. Disse to dispositioner fra politiets side var den 26-årige dog ikke tilfreds med, så beslaglæggelsen af bilen og inddragelsen af førerretten skal forelægges en dommer til afgørelse.

Spirituskørsel / kørsel i frakendelsestiden – Hovedgaden, Ubby, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 1827 anholdt og sigtede politiet en 33-årig mand fra Jerslev Sj. for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden i en personbil. Politiet kontrollerede bilisten, da politiet undrede sig over, at bilisten, der var på vej ud fra en privat indkørsel og ud på vejen, pludselig bakkede ind i indkørslen igen, da politiet kom forbi. Den 33-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og blev løsladt efter afhøring til sagerne. Han hører nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.

Uønskede henvendelser – Nørre Alle, Kalundborg

Kl. 1857 henvendte en kvindelig beboer i en beboelsesejendom sig til politiet, fordi hun flere gange i løbet af søndagen via dørtelefonen var blevet kontaktet af en mand, der havde stillet hende spørgsmål af seksuel karakter. Desuden mistænkte den kvindelige beoer også manden for at have lagt noget kødfars i hendes postkasse. Den mistænkte blev i forbindelse med anmeldelsen identificeret som en 51-årig mand fra Kalundborg, som politiet kender fra mange andre tilsvarende sager om uønskede og generende henvendelser til tilfældige uden relation til ham. Politiet har gennem lang tid arbejdet medat få klarlagt, om der er grundlag for straffesager og/eller måske behov for en social indsats i samarbejde med Kalundborg Kommune

Mand stukket med kniv – Sct. Jørgensbjerg, Kalundborg

Kl. 1744 slog 32-årig mand fra Kalundborg alarm til politiet, da han stiklæsioner henvendte sig på en tankstation på Sct. Jørgensbjerg. I en tilkaldt ambulance blev den kvæstede mand bragt til skadestuen til behandling for et overfladisk stiksår i venstre arm. Politiet afspærrede området, da der var blodspor på vejen. Blodsporene førte frem til en nærliggende bolig tilhørende en 27-årig mand fra Kalundborg. Han blev anholdt som mistænkt for at stukket den 32-årige med en køkkenkniv, som politiet fandt på hans bopæl og beslaglagde som bevis i sagen. Den anholdte blev sigtet for grov vold mod den 32-årige, der inden knivstikkeret selv havde henvendt sig på den 27-åriges bopæl for at drøfte en tvist mellem de to parter. Drøftelsen havde udviklet sig til tumult/slagsmål, hvorefter den 27-årige til sidst havde stukket den 32-årige i armen. Efter afhøring blev den 27-årige l sladt, men kan forvente en indkaldelse til retten, når sagen skal afgøres strafferetligt på et senere tidspunkt.

Brand – Kalundborg

Kl. 1524 var der ild i et udhus på Nørre Alle, hvor nogle batterier var sat til opladning. Batterierne var overophedet, og der var gået ild i udhuset, der dog ikke led den store skade. Ingen personer kom noget til ved branden.

Mistanke om forurening – Kalundborg

Kl. 2031 kørte politi og beredskab til Sydhavnen i Kalundborg, hvorfra der var anmeldt, at der var en større forurening i form af olieudslip. Heldigvis kunne indsatslederen fra beredskabet afblæse aktionen, idet der ikke var nogen olieforurening.

Indbrud i perioden
Højstedvej, Føllenslev Hovedgaden, Høng Finlandsvej, Høng Fynsvej, Høng Højdedraget, Kalundborg (2 steder) Munkebakken, Kalundborg Ellevej, Snertinge Frederiksberg, Svebølle Enggårdsvej, Ubby, Jerslev Sj.
Pileager, Ugerløse
Nyrupvej, Ugerløse

%d bloggers like this: