Mette K. Pedersen er ansat som ny optiker i Louis Nielsen Kalundborg. Ansættelsen fejres 1. februar med gratis synsprøve til alle.

Louis Nielsen i Kalundborg har rygende travlt. Virksomheden her derfor ansat Mette K. Pedersen som ny optiker. Ansættelsen skal hjælpe optikerbutikken med fortsat at servicere og forsyne nordvestsjællænderne med kvalitetsbriller og -kontaktlinser.

Foto: Louis Nielsen Kalundborg

Fornyede kræfter
Mette K. Pedersen kommer ikke til at kede sig med den travlhed og udvikling, som Louis Nielsen i Kalundborg oplever på nuværende tidspunkt.

– Vi er rigtig glade for at have ansat Mette som ny optiker. Virksomheden vokser lige nu, og med hendes kræfter kan vi blive ved med at servicere vores kunder, som vi jo elsker at gøre og ynder at blive ved med, fortæller optikerpartner Michael K. Hansen, der er chefoptiker i Louis Nielsen Kalundborg.

Professionalisme i højsædet
Mette K. Pedersens fortid som chefoptiker i Ringsted har givet hende solid erfaring på det optiske område, hvilket hun med glæde bringer med sig videre til den nye butik.

– Jeg er rigtig glad for at være kommet til butikken i Kalundborg. Den besidder så mange kompetente medarbejdere. Derudover glæder jeg mig til at bidrage til den professionalisme, som jeg ved, at butikken lægger for dagen, fortæller optiker Mette K. Pedersen.

Den nye ansættelse bliver fejret den 1. februar med kaffe og kage. Det bliver på dagen muligt at få en snak med din lokale optiker og en gratis elektronisk synstest med en dioptron, der på under et minut afslører, om du har brug for en egentlig synstest.

Øget fokus på øjensundhed – minder om regelmæssige synstjek
Nye briller kræver et grundigt sundhedstjek af øjnene, og Michael K. Hansen og kollegerne hos Louis Nielsen i Kalundborg rækker som optikerkæde ind i sundhedsområdet. I flere år har butikken arbejdet med grundige sundhedstjek af øjnene i forbindelse med den almindelige synstest, og her opdager de løbende kritiske sygdomstegn.

Således har optikerkæden samlet nu over 200 dokumenterede sager, hvor der er registreret enten syns- eller livstruende sygdomme i forbindelse med et sundhedstjek.

En af dem er 37-årige Nick Okholm, der gik en tur til Louis Nielsen for at få taget en synstest. Her opdagede optikeren alvorlige sygdomstegn, og efter blot få timer lå Nick Okholm på Aarhus Universitetshospitals operationsbord, hvor et hold speciallæger måtte fjerne en hjernesvulst fra hans hoved.

– Helt så dystert er det heldigvis kun sjældent, men ikke desto mindre illustrerer Nick Okholms historie vigtigheden af at huske de regelmæssige synsundersøgelser, da synet og øjnene udvikler sig hele livet, fortæller Michael K. Hansen.

%d bloggers like this: