Onsdag den 30. september kan du høre et yderst aktuelt foredrag med Christina Hansen. Hun vil fortælle om overgangen fra det traditionelle selvportræt til det moderne selfie.

Ordet selfie er et udtryk for at tage et uformelt selvportræt med en mobiltelefon eller et kamera. Formålet med selfien er at iscenesætte sig selv i diverse forskellige sammenhænge, og det foregår ofte via de sociale medier. Christina Hansen vil diskutere flere aspekter af dette fænomen, der ses verden over.

Foredraget kommer til Kalundborg i forbindelse med en udstilling på Brandts i Odense, hvor der bliver præsenteret væsentlige kunstnere fra Andy Warhol til Cindy Sherman, der har arbejdet med det fotografiske selvportræt, til vore dages berømtheder som Caroline Wozniacki og Kim Kardashian. Fælles for dem alle er, at de bruger selvportrættet eller selfien til at fortælle deres historie.

Entré
55 kr. for medlemmer af Kalundborg Kunstforening.
65 kr. for alle andre.
Billetter købes ved indgangen.

Det sker på  Kalundborg Gymnasium, J. Hagemann-Petersens Allé 4, 4400 Kalundborg d. 30. september kl. 17:00.

 

Skærmbillede 2015-09-24 kl. 15.28.33